Den pædagogiske læreplan

Værdier og menneskesyn har betydning for forståelsen af andre mennesker og de handlinger vi foretager os. Bag enhver pædagogisk handling, ligger der pædagogiske overvejelser. Disse indeholder synet på barnet, dets udvikling og læring.

Børnesyn:

• Vi ser børnene som unikke, der hver har deres særlige forudsætninger

• Vi tager afsæt i barnets behov og styrker

• Vi værdsætter forskellighed

• Et barns adfærd er altid et svar på noget, der foregår omkring barnet

• Vi tager afsæt i det enkelte barns måde at tænke, opleve, føle og handle på

• Vi har respekt for barnets særlige måde at være barn på

Læringsmiljø:

Det pædagogiske personale er ansvarlig for at skabe et godt læringsmiljø.
I Grønnedalen er det karakteriseret ved:

• Tryghed, tillid og nærvær

• Tilpassede udviklingssvarende udfordringer

• Engagement og anerkendelse

• Positive forventninger

• Alle voksne i Grønnedalen er rollemodeller, så det er vigtigt at reflektere over egen praksis

Læring:

• Vi er innovative og åbne i forhold til, hvad der skaber trivsel og læring for børnene

• Vi arbejder struktureret med børnenes læring og deler dagligt/ofte børnene op i mindre grupper

• Vi arbejder med temaer, hvor børn og voksne kan fordybe sig i en længere periode

Arbejdet med læring:

Læring sker i forskellige tempi og kræver, at den enkelte får tid til refleksion. Nogle børn har brug for ekstra ro til eftertanke.
Vi er opmærksomme på, at tilbyde vores børn den nødvendige pause, inden de kommer i situationer, der kan være svære at overskue.
En pause kan betyde, at barnet kan komme tilbage og deltage i fællesskabet igen med succes.

Arbejdet med læreplanerne:

Læreplaner skal give børnene rum for leg, læring, trivsel og udvikling.
Vi arbejder med de pædagogiske læreplaner på mange niveauer og ud fra forskellige vinkler.
I vores forståelse af pædagogisk kvalitet, handler det om at tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter så hele børnegruppen tilgodeses bedst muligt.
Det kan medføre, at børnene deltager i en eller flere aktivitetsgrupper, alt afhængigt af hvad det enkelte barn har behov for, eller hvor et barn kan være en god rollemodel for andre børn.

Evaluering:

Evaluering af det pædagogiske arbejde sker som en naturlig del af hverdagens pædagogiske overvejelser og vurderinger.
En mere metodisk refleksion sker ved de enkelte gruppers stuemøder, pædagogmøder og fællesmøder.
Her anvendes Vækstmodellen som redskab.

Beskrivelse af hvordan børn med særlige behov understøttes:

Vi arbejder tæt sammen med forældre til børn, der udover at deltage i institutionens almindelige aktiviteter, har behov for en mere målrettet indsats.
I samarbejde med forældrene finder vi frem til den bedste støtte. Vi samarbejder med PPR, hvor talepædagoger, pædagogisk rådgiver og psykologer er tilknyttet. Desuden har vi en socialfaglig rådgiver tilknyttet institutionen.

Børn har krav på at vokse op i gode daginstitutionsmiljøer med nærværende og følelsesmæssig tilgængelige voksne
• Vi ser børnene som unikke, der hver har deres særlige forudsætninger
• Vi tager afsæt i barnets behov og styrker
• Vi værdsætter forskellighed
• Et barns adfærd er altid et svar på noget, der foregår omkring barnet
• Vi tager afsæt i det enkelte barns måde at tænke, opleve, føle og handle på
• Vi har respekt for barnets særlige måde at være barn på
• Positive forventninger
• Alle skal opleve privilegerede positioner
• Alle voksne i Grønnedalen er rollemodeller, så det er vigtigt at reflektere over egen praksis

Vi forstår dannelse som en proces, hvor den enkelte lærer at tage ansvar- både for sig selv og andre. En proces hvor man forholder sig til sig selv og andre. I kontakten og mødet med andre – opøves kompetencer og forudsætninger for at se sig selv som en del af et større fællesskab. Kvaliteten i samspil og relationer er afgørende i forbindelse med en dannelses proces.
Vores fokus på børneperspektivet er derfor betydningsfuldt. Vi ser barnet som et individ med retten til egne meninger, følelser, tanker og behov hvilket også kendetegner vores måde at indgå i samspil med barnet.
Vi arbejder kontinuerligt med at finde en god balance mellem voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter. Vi har særligt fokus på, at vi som voksne er ansvarlige for at sætte tydelige rammer som tager afsæt i børneperspektivet og hvor børnene har rig mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på indholdet.
Når vi stiller skarpt på dannelse og børneperspektiv:
• Vi møder barnet ligeværdigt og anerkendende – med interesse i og respekt for barnets meninger, handlinger og følelser
• Vi aflæser hvad børnene er optaget af, interesseret i og nysgerrige på og inddrager deres ideer i vores planlægning
• Vi har fokus på procesessen
• Vi giver børnene valgmuligheder
• Vi skaber rum for, at børnene kan gøre sig egne erfaringer - ’woble’ – være på usikker grund og fejle
• Vi møder, respekterer og udfordrer børnene når de i forskellige situationer stiller sig kritiske – spisesituationer, samspil, aktiviteter og lign.
• Vi er tydelige rollemodeller i samspillet med hinanden og børnene
• Vi tilstræber at skabe forudsætninger for, at børnene indgår i et fællesskab hvor de kan øve sig i at vente på tur, udsætte egne behov, tage hensyn til hinanden, ser sig selv som en værdifuld del af fællesskabet, at det enkelte barn tager sin plads i fællesskabet
• Vi har kontinuerlig fokus på udvikling af selvtillid og selvværd

Det er i legen det sker!
Legen har høj prioritet i Grønnedalen. Legen er livsvigtig for børn. Børn kan finde legen frem i alle situationer i hverdagen. De leger ikke for at lære – de leger for at lege. Vi har et kontinuerligt fokus på at finde en god balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns selvorganiserede lege – og er opmærksomme på at de ofte ”flyder sammen” og kan være til glæde, gavn og inspiration for hinanden.
I legen udvikles kreativitet, nysgerrighed, fantasi og robusthed- følelsesmæssig og social udvikling. Her prøves de sociale spilleregler af, ved at afprøve grænser, samarbejde, forhandle, give plads, sige til og fra og gå på kompromis. I legens univers sker dannelse.
Når vi stiller skarpt på leg:
• Vi ser stor værdi i børns spontane og selvorganiserede lege
• Vi er afventende og åbne og giver plads til børnenes egne legeinitiativer
• Vi inspirerer, udfordrer og vejleder med henblik på, at understøtte den enkeltes legeevne og legen
• Vi er opmærksomme på legens udvikling, at alle børn trives i legen og vi støtter børnene med nye legestrategier (ex. ”Må jeg være hunden?” i stedet for ”Må jeg være med”?)
• Vi har fokus på lege praksis og legestemninger med henblik på, at kunne bidrage til/deltage i legen, uden at opløse den og med respekt og forståelse for børnenes legeperspektiv (legen kan miste sin værdi når den styres med et givent formål for læring)
• Vi ser konflikter som en naturlig del af legen der kan være udviklingsskabende
• Vi støtter børnene når de får et ”nej” til leg
• Vi sikrer, at ingen børn bliver systematisk udelukket fra leg
• Vi tilstræber at skabe rum og mulighed for relativ uforstyrret leg

Læring sker i forskellige tempi og kræver, at den enkelte får tid til refleksion. Nogle børn har brug for ekstra ro til eftertanke. Vi er opmærksomme på at tilbyde vores børn den nødvendige pause, inden de kommer i situationer, der kan være svære at overskue. En pause kan betyde, at barnet kan komme tilbage og deltage i fællesskabet igen med succes.
• Vi er innovative og åbne i forhold til, hvad der skaber trivsel og læring for børnene
• Vi arbejder struktureret med børnenes læring og deler dagligt/ofte børnene op i mindre grupper
• Vi arbejder med temaer, hvor børn og voksne kan fordybe sig i en længere periode

Alle børn har ret til og skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Derfor har vi et særligt fokus på, at vores pædagogiske værdier, rammer og tilgange altid tager udgangspunkt i, at det enkelte barn anerkendes som en værdifuld del af et ligeværdigt fællesskab. Det er ikke det enkelte barn der skal tilpasse sig fællesskabet. Det er vores ansvar, at sikre det enkelte barns adgang til børnefællesskabet. Vi er optaget af, hvordan vi på bedst mulig vis inddrager forældre i arbejdet med børnefællesskaber. Dette med henblik på, at formidle viden om, hvor betydningsfuldt det er for børnene, at være en del af et større fællesskab - Forældreinddragelsen kan styrke barnets mulighed for deltagelse.
Når vi stiller skarpt på børnefællesskaber:
• Opbygningen af meningsfulde og udviklende fællesskaber fordrer en kontinuerlig nysgerrig og åben tilgang med udgangspunkt i børnenes interesser, handlinger og intentioner
• Vi har fokus på de forskellige dynamikker, vi italesætter og benævner den enkelte som værende værdifuld i gruppen og tilstræber, at den enkelte føler sig set, hørt, mødt og forstået.
• Vi forstørrer børns forskelligheder, sætter ord på det og benævner barnets sociale færdigheder
• Rutiner, gentagelser og kontinuitet er en stor del af vores hverdag, hvilket giver børnene gode forudsætninger for at kunne tilegne sig færdigheder til de sociale spilleregler i fællesskabet.
• I tilrettelæggelsen af aktiviteter og dagligdag har vi fokus på, at skabe mulighed for, at børnene kan afprøve forskellige positioner i fællesskabet
• Vi har et kontinuerligt fokus på, hvordan vi fysisk skaber de bedste lege-læringsmiljøer med henblik på at styrke børnefællesskaberne
• Vi planlægger dagligdagen med en opmærksomhed på vekselvirkning mellem forpligtende fællesskaber og selvvalgte fællesskaber
• Gennem aktiviteter på tværs af stuerne ex. legegruppe og skoleleg udvides børnenes mulighed for deltagelse i fællesskaber
• Vi er tydelige rollemodeller i samspillet med hinanden og børnene

Det pædagogiske personale er ansvarlig for at skabe et godt læringsmiljø. I Grønnedalen er det karakteriseret ved:
• Tryghed, tillid og nærvær
• Tilpassede udviklingssvarende udfordringer
• Engagement og anerkendelse
• Positive forventninger
• Alle voksne i Grønnedalen er rollemodeller, så det er vigtigt at reflektere over egen praksis

 

Forældresamarbejdet er essentielt for børnenes trivsel. Vi har stort fokus på et åbent og ærligt samarbejde. Gennem en ressourceorienteret, anerkendende og mentaliserende tilgang, skaber vi et stærkt fundament baseret på tryghed og tillid. I Grønnedalen har vi masser af hjerterum, en god og åben atmosfære og nøgleordene i mødet med familierne er tryghed, tillid, nærvær, tydelighed, rummelighed og respekt. Vores kontakt med forældrene er kendetegnet ved hyppig dialog og høj grad af gensidighed. Barnets trivsel og udvikling, TOPI-vurdering, dialogværktøj, sprogvurderinger drøftes altid med forældrene. I Grønnedalen anvender vi trivselsredskabet TOPI to gange årligt. Vi afholder forældresamtaler ved behov eller som minimum tremåneders samtale, efter udarbejdelse af sprogvurderinger, når barnet er 4 1/2 år og i forbindelse med barnets indmeldelse i skole.
Vi udviser en naturlig interesse i familiens trivsel og rådgiver gerne vedr. opdragelse, udvikling og andet. Indsatser drøftes og forklares, herunder også forældres rolle og betydning, med hensyn til at se og forstå hjemmet som et betydningsfuldt læringsmiljø. Vi styrker forældres viden om og indsigt i hvad barnet kan og er optaget af og hvordan de kan støtte barnets progression i udviklingen. Forældre inviteres til at deltage i dagligdagen sammen med deres barn, med henblik på at styrke vores fælles forståelse for barnets behov, udvikling og trivsel.

I Grønnedalen er vi er opsøgende når vi oplever ustabilt fremmøde og handler aktivt på det. Vi ringer om morgenen og er nysgerrige på hvorfor barnet ikke er kommet, vi går i dialog om even-tuelle udfordringer med at komme afsted og hvordan kan vi etablere stabilt fremmøde.
Vi prioriterer forældresamarbejdet højt og er insisterende, inviterende og vedholdende i forbindelse hermed - også når det er svært.

 

Børn er forskellige og hver enkel unik. Derfor møder vi barnet anerkendende, ser barnet uden at vurdere det og tilstræber at give barnet følelsen af at det er ok, som det er. Personalet tager barnet alvorligt og viser nærvær og opmærksomhed. Vi tilbyder udfordringer der er tilpasset dets nærmeste udviklingszone, samtidig med at vi opmuntrer, støtter, anviser og motiverer barnet til deltagelse og vedholdenhed. Vi prioriterer at opdele børnene i mindre grupper med øget mulighed for, at skabe optimale læringsrum med fokus på nærvær og fordybelse.
Vi arbejder målrettet med at styrke deltagelsesmuligheder for alle børn – at skabe læringsmiljøer, som sætter alle børn i privilegerede positioner. Vi har i den forbindelse, et skarpt blik på, at der skal være balance mellem krav og kompetencer samt et kontinuerligt fokus på, at vende vores tænkning på hovedet. Dette gør sig både gældende i organisering og vores narrativer om hverdagen og børnene.
Vi mener det er særdeles betydningsfuldt, at alle børn støttes i at blive robuste og stærke mennesker med mod på at møde livets mange udfordringer, tåle nederlag og håndtere frustrationer.
Vi arbejder tæt sammen med forældre til børn, der udover at deltage i institutionens almindelige aktiviteter, har behov for en mere målrettet indsats.
I samarbejde med forældrene finder vi frem til den bedste støtte. Vi samarbejder med TCBU, hvor talepædagoger, ergoterapeuter, pædagogiske rådgivere og psykologer er tilknyttet. Desuden har vi en socialfaglig rådgiver tilknyttet institutionen.
Grønnedalens AKT pædagog og sprogansvarlige pædagoger inddrages i den tidlige indsats. Det kan være i form af observation af en gruppe/enkelt barn, sparring på stuemøde til hele teamet, sparring til primærpædagogen, deltagelse i forældresamtale, på Konsultation, skulder ved skulder i aktiviteter og sparring i Åben dør med ledelsen.
Grønnedalen: Når rammerne er til det planlægger og udfører vi kontinuerlige NUSSA forløb (Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet) for en gruppe på 4-8 børn og to pædagoger. NUSSA er et legetræningsprogram for 3-12 årige børn, som systematiserer og organiserer en legebaseret indsats, med henblik på at opbygge og styrke deres følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer. Gennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg, forbedres deres selvindsigt samt evne til at indgå i samspillet med andre.

 

I Grønnedalen arbejder vi på, at børnene skal klædes på, så de er robuste, forandringsparate og besidder handlemuligheder, når de skal starte i skole.
I arbejdet med børnenes skoleparathed. vægter vi tryghed, mestring og deltagelse i aktiviteter i fællesskaber højt.
Vi tilrettelægger læringsmiljøer hvor børnene oplever tryghed, udfordringer i nærmeste udviklings-zone, faste rytmer og rutiner, samt klare positive forventninger. Vi ønsker at skabe fællesskaber hvor børnene kan udvikle deres relationer samt opdage nye.

At ruste barnet til mødet med skolen, starter ikke først i 5-årsalderen, men sker fra de starter deres daglige dag i Grønnedalen. Det sidste år af barnets børnehavetid, har vi ”Skoleleg”. Her giver vi børnene en følelse af at lege skole og med et særligt fokus på ”De otte kompetenceområder”, hvorfra vi opstiller læringsmiljøer der tager hensyn til det enkelte barn i fællesskabet.
Der arbejdes med et ressourcesyn, der hjælper børnene til at blive opmærksomme på, hvad de er gode til. Børnene lærer at kunne begå sig i fællesskabet, f.eks. at turde sige noget i en forsamling, udskyde deres egne behov og tage imod en kollektiv besked. Børnene oplever hvad det vil sige at være en god ven, at tage ansvar for sig selv og andre –at samarbejde.

Fra januar/februar øger vi samarbejdet med distriktsskolen. Her følger vi et Årshjul, der er skabt i samarbejde mellem skolen og institutionerne i området. Vi besøger skolens bibliotek, hvor der læses højt for børnene. Vi besøger skolens legeplads, mødes med alle kommende skolebørn på naturlegepladsen og vi mødes med de nuværende 0-klasser, som er vores tidligere børnehave-venner. Børnehaveklasselederne besøger os i Grønnedalen, hvor vi sammen laver et kreativt produkt, der kan hænge i vinduet i barnets hjem. Herved kan alle se, at der bor et kommende skolebarn. Besøgende og samarbejdet intensiveres hen over foråret og sommeren, så alle børn har et kendskab til skolen og de voksne de vil møde når de starter i august.

Ramme for skoleleg:
En dag om ugen i tidsrummet 9.00-11.00.
En fælles start, der er ens hver gang. Vi sidder i rundkreds og hilser på hinanden. Børnene præsenterer sig, og det udbygges løbende med fx alder, favorit leg, eller forældres navne. Målet er at børnene bliver opmærksomme på hinanden, og øver sig i at præsentere sig selv foran andre. At forholde sig til sig selv og andre. I rundkredsen taler vi om det emne/fokus der er i skoleleg. Der gør vi gennem forskellige læringsstile og legestemninger, så alle børn oplever at have en privilegeret position.
Frikvarter: Børnene øver i at navigerer rundt i den ”frie” leg, imens pædagogerne iagttager / guider fra sidelinjen. Der øver selv at sige til og fra – byde ind i legen og give plads til hinanden. De lærer at løse mindre konflikter på egen hånd.
Aktivitet – Her indtager en pædagog rollen som ”skolelærer” imens de andre voksne udfylder rollen som ”skole pædagog”. For at forberede børnene på forskellige tilgange og øge deres omstillingsparathed, skiftes pædagogerne til at være ”skolelærer”.

 

 

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

• Vi har mulighed for at benytte Kvartershuset.
• Vi laver Sct. Hans heksen til AAB’s årlige Sct. Hans fest i Løget.
• Vi har mulighed for at besøge Rema 1000, hvor børnene bliver vist rundt på lageret og hører om arbejdet i en butik med dagligvarer.
• Vi laver hvert år i december måned et juleoptog, hvor turen går gennem hele Løget By. Her hilser vi på de beboere, der kommer ud til os eller vinker fra lejligheden. Turen slutter af med at synge for beboerne på plejehjemmet Lindegården, hvor vi efterfølgende bliver forkælet med pebernødder m.m.
• I samarbejde med præsten i Løget Kirke holdes der i december en børne julegudstjeneste

Et godt børnemiljø fremmer børns mulighed for trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi har et kontinuerligt fokus på det gode børnemiljø og tilstræber at udarbejde kontinuerlige evalueringer og vurderinger set ud fra barnets perspektiv.

Det fysiske børnemiljø:
Stuerne og gangarealer er indrettet med møbler og skillevægge der skaber rum i rummet, med henblik på at give mulighed for ro til fordybelse og relativ uforstyrret leg. Vi har på gangarealer og enkelte rum skabt plads til fysisk udfoldelse (dans, løb, bevægelse, motorikbane, køre på små biler). Vi har gennem både indretning og pædagogik fokus på at sikre et rimeligt støjniveau.
Vi er særligt opmærksomme på god hygiejne med håndvask, rengøring og hyppig udluftning. På badeværelser i vuggestuen, hvor der ikke er mulighed for udluftning, har vi opstillet luftrensere med henblik på at sikre et godt indeklima. I børnehaven er der meget fodkoldt og derfor prioriterer vi i vinterhalvåret at børnene har hjemmesko på.

Det psykiske børnemiljø:

Som tidligere beskrevet tager samspillet mellem børn og voksne i Grønnedalen udgangspunkt i respekt, anerkendelse, forståelse, tolerance samt en nærværende, åben og nysgerrig tilgang til børnene, deres interesser, handlinger og intentioner.
Vi prioriterer at opdele børnene i mindre grupper med øget mulighed for nærvær og fordybelse samt at møde den enkeltes behov. Vi tilstræber at skabe en god og tryg stemning og rammer der bærer præg af struktur og forudsigelighed – samt plads og rum til spontanitet og vild leg. Vi forstørrer børns forskelligheder, benævner sociale færdigheder og forholder os kontinuerligt til børnenes indbyrdes samspil herunder legerelationer, venskaber, børnefælleskaber. Vi er tydelige rollemodeller i samspillet med hinanden og børnene.

Det æstetiske børnemiljø:

Vi tilstræber at indrette og udsmykke vores institution med henblik på at motivere, udfordrer, inspirere til aktiviteter, fysisk udfoldelse, leg, kreativitet og sansemæssige oplevelser.
Det meste af vores legetøj er tilgængeligt så børnene kan nå det eller se det. Vi bestræber os på at sortere det i kasser så det virker indbydende og overskueligt.
Vi udstiller børnenes tegninger, udklip, og billeder af kreative processer. Vi pynter op til de forskellige højtider.

Børn er forskellige og hver enkel unik. Derfor møder vi barnet anerkendende, ser barnet uden at vurdere det og giver barnet følelsen af at det er ok, som det er. Personalet tager barnet alvorligt og viser nærvær og opmærksomhed. Vi tilbyder udfordringer der er tilpasset dets nærmeste udviklingszone, samtidig med at vi opmuntrer, støtter, anviser og motiverer barnet til deltagelse og vedholdenhed. Vi prioriterer at opdele børnene i mindre grupper med øget mulighed for, at skabe optimale læringsrum med fokus på nærvær og fordybelse. Vi mener det er særdeles betydningsfuldt, at alle børn støttes i, at blive robuste og stærke mennesker med mod på at møde livets mange udfordringer, tåle nederlag og håndtere frustrationer.

• Alle børn skal opleve privilegerede positioner
• Barnet støttes i udviklingen af selvtillid, selvværd og selvhjulpenhed
• Alle børn skal føle sig som et unikt og værdifuldt medlem af fællesskabet
• Vi skaber trygge rammer med omsorgsfulde voksne, hvor barnet støttes i at udtrykke og forstå egne og andres følelser og behov
• Barnet skal ses, høres, forstås, røres og benævnes
• Vi anerkender barnet og er åbne over for det barnet udtrykker så det opnår tillid til sig selv og retten til egne følelser
• Vi er interesserede i at lære det enkelte barn at kende som det særlige menneske det er
• Vi er bevidste om betydningen af nærvær og tilstedeværelse i nuet
• Vi bestræber os på at have et godt indblik i barnets liv i hjemmet via forældresamarbejdet
• Vi støtter, anviser og opmuntrer barnet til at gøre tingene selv ud fra det enkelte barns formåen og NUZO
• Vi italesætter, spejler og visualiserer følelser og handlinger
• Vi siger goddag og farvel med navns nævnelse til børn og forældre
• Vi har daglige samlinger hvor alle børn nævnes
• Vi deler dagligt børnene op i små grupper m.h.p. målrettede læringsmiljøer
• Vi følger og har fokus på barnets initiativer
• Vi planlægger og udfører målrettede strukturerede temaer og forløb eks. omhandlende følelser, NUSSA
• Vi inddrager børnene i daglige gøremål
• Vi skaber mulighed for ro og fordybelse
• Vi støtter barnet i at sige til og fra
• Vi er bevidste om at vi som voksne er tydelige rollemodeller
• Vi arbejder målrettet med at styrke barnets evne til følelsesregulering
• Vi værdsætter børnene forskelligheder
• Vi skaber plads og rammer til den frie leg.
• Vi skaber balance imellem børne- og voksen styret aktiviteter.
• Vi tager udgangspunkt i barnets styrker og behov.
• Vi guider barnet ved udfordringer.
• Vi skaber tilpassede udviklingssvarende udfordringer.
• Vi møder barnet med positive forventninger.

Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at samarbejde og tage et socialt ansvar. Børnene lærer sig sociale kompetencer primært ved at indgå i sociale sammenhænge – i leg, fælles aktiviteter og i samspillet med andre børn og voksne. Legen, samt barnets mulighed for at opbygge relationer og udvikle venskaber har derfor en meget høj prioritet i Grønnedalen.
Vi skaber rum og mulighed for relativ uforstyrret leg. I legen prøves de sociale spilleregler af, ved at afprøve grænser, samarbejde, forhandle, give plads, sige til og fra og gå på kompromis. Vi inspirerer, udfordrer og vejleder ved behov. Børnene deles op i mindre grupper hvor den enkelte har større mulighed for at være aktivt deltagende i fællesskabet.
Sociale kompetencer handler også om at være venner, der både kan være uenige og lege med andre og stadigvæk være venner. Vores tilgang til samspil og konfliktløsning tager udgangspunkt i, at vi møder hinanden med en anerkendelse af, at ens egen oplevelse af en situation kan være anderledes end et andet barns/den voksnes oplevelse.

• Vi møder børnene i øjenhøjde med respekt for forskelligheder. Det enkelte barn skal føle sig set, hørt og forstået, for at kunne drage omsorg og vise respekt for sig selv og andre.
• Vi er rollemodeller – børnene spejler de voksne. Vi er opmærksomme på hvordan vi kommunikerer og agerer i forhold til andre – både børn og kollegaer og forældre. Vi er nysgerrige, drager omsorg og viser respekt.
• Vi hjælper børnene til at aflæse og afstemme følelser, udtryk, og kropssprog hos sig selv og andre.
• Vi lærer børnene at lytte til hinanden og vente på tur – fokus på social opmærksomhed.
• Vi støtter op om børnenes venskaber og legefællesskaber, den voksne er tilgængelig og guider og vejleder ved behov.
• Vi støtter op om at skabe legeaftaler, hvor vi involverer forældre.
• Børnene deles op i mindre grupper, hvor det enkelte barn har større mulighed for at blive aktivt deltagende i fællesskabet
• Vi prioriterer legen – det er i legen det sker!
• Vi prioriterer tydelig rammesætning og forventningsafstemning. På den måde ved børnene hvad der er på spil i eks en samling, en bustur eller en tur i salen. Dette fremmer deres evne til selv at kunne aflæse sociale spile regler og indgå i forskellige sociale sammenhænge.
• Vi tager som voksne ansvar for at alle børnene føler sig som aktive medspillere i et fællesskab og har mulighed for at danne relationer.
• Vi benævner alle børn i samling og taler om hvem der er kommet og hvem vi mangler
• Vi visualiserer dagsprogrammer og dermed synliggøres det enkelte barns tilstedeværelse. Det skærper børnenes opmærksomhed på sig selv og andre.

Det er essentielt og grundlæggende for trivsel, udvikling og læring, at kunne give udtryk for egne ønsker og behov, at kunne lytte til samt forstå andres ønsker og behov – at kunne modtage forstå og videreformidle viden. Vi er meget sprogligt bevidste i vores samvær med børnene. Vi har skærpet opmærksomhed på vigtigheden af at benævne handlinger, følelser og oplevelser i dagligdagen med et bevidst nuanceret sprog. Vi deler børnene i mindre grupper, hvilket giver en anderledes mulighed for ro og fordybelse til at kunne øve sig, udtrykke sig og føle sig lyttet til.

• Vi anvender blandt andet fokusord, temaforløb, samlinger, ugens stjerne, dialogisk læsning som metode til at udvikle børnenes sproglige kompetencer.
• I hverdagen har vi særligt fokus på imitation, improvisation, at pludre, feedback samt rutiner, struktur og rammerne for udviklingen af sproget.
• Vi lægger særlig vægt på relationen barn-voksen og barn-barn. Vi er bevidste om vigtigheden i den aktive lyttende kommunikation, turtagning og pauser - det giver børnene større mulighed for at mestre de sproglige udfordringer.
• Vi er tydelige voksen i den vigtige interaktion hver dag.
• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns interesse for udviklingen. Vi er nysgerrige på om det er sang, spil og historielæsning/fortælling.
• Vi Inddrager forældrenes viden om barnets modersmål og sproglige udvikling.
• Vi arbejder kontinuerligt og målrettet med Sprogtrappen som redskab til at afdække barnets sproglige udvikling. Vores sprogpædagoger planlægger i samarbejde med primærpædagogen sprogpædagogiske indsatser
• Vi giver børnene mulighed for at udvikle deres ordforråd og sproglige kompetencer igennem alle hverdagens aktiviteter, overgange og sociale sammenhænge.
• Gennem ”samlinger”, temaforløb o. lign. giver vi børnene mulighed for at styrke deres omverdensforståelse/kompetencer og begrebsverden.
• Gennem det sociale tilhørsforhold på gruppen giver vi børnene fælles oplevelser og et ordforråd som de kan bruge til at tale ud fra, bruge sammen og i den fri leg.
• Vi sprogvurderer alle børn og inddrager forældrene i de konkrete sprogpædagogiske tiltag i institutionen samt hvad forældrene kan arbejde med i hjemmet

Samtaler i hverdagen
• Følger barnets interesse
• Anvender åbne spørgsmål
• Venter på barnets svar
• Fortolker og udvider, hvad barnet siger
• Hjælper barnet med at sætte ord på
• Forklarer ord barnet ikke kender
• Relaterer til noget, barnet kender
• Udnytter de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen
• Retter ikke barnets fejl direkte
• Leger med sproget, når det er muligt

Tematisk sprogarbejde
• Ture ud af huset
• Konkrete aktiviteter
• Kunstneriske projekter
• Læren om bogstaver og ord
• Barnets oplevelser
• Stuen som læringsrum
• Dagligdagens rutiner

Dialogisk læsning
• Inspiration fra biblioteket og kulturelle tilbud
• Dialogisk læsning foregår i små grupper

Lydig opmærksomhed
• Musik og sang
• Mundmotorik
• Sanglege

Vi tror på, at sunde kostvaner og glæde ved bevægelse og motion kan og skal grundlægges tidligt i barndommen. Sund kost, motoriske færdigheder og fysisk udfoldelse er en vigtig forudsætning for, at børn kan lære. Barnet lærer og udvikler sig, når det er fysisk aktivt og med opmærksomhed øver sig i at koordinere sine bevægelser.

• Vi er bevidste om at være flere børn på badeværelset og i garderoben, da børnene afspejler hinandens handlinger og tager ved lærere af hinanden
• Vi tager udgangspunkt i børnene og vurderer hvornår de er motiveret for at hjælpe til, fra helt små opgaver som at spise selv, til at tage tøj af og på og kunne skrive sit eget navn.
• Vi voksne er bevidste om vores rolle ift. at skabe motivation hos børnene, så motorikken bliver udviklet gennem positiv guidning og leg
• Vi anerkender enhver positiv udvikling bl.a. verbalt og med high five.
• Vi sætter ord på børnenes handlinger og derigennem skabes en kropsbevidsthed.
• Gennem sang og musik styrker vi både finmotorikken, grov motorikken og kropsbevidstheden.
• Vi er bevidste om at børnene kommer igennem den motoriske trappe gennem hverdagens aktiviteter fx gennem gymnastik i salen, gåture og leg på stuen.
• Vi voksne skal give børnene mulighed for at udforske omgivelserne, være nysgerrig på hvordan tingene kan bruges enten selv eller i fællesskab med andre, mærke efter hvad kan jeg og hvornår bliver tingene farlige.
• Vi indretter stuerne og legepladsen, så der er forskellige læringsmiljøer herunder stillesiddende aktiviteter, som at tegne, puslespil, tumlemuligheder, hvor man kan hoppe og trille, legehjørne til den rolige leg, som køkkenleg, dukker og biler. Vi er bevidst om indkøb af legeredskaber ift. de forskellige legemiljøer.
• Vi er bevidste om at vi bruger vores sanser i vores hverdagsaktiviteter, fx når vi er ude og mærke om vejret er varm, kold, vådt. Når vi spiser, maler, hopper i vandpytter og periodisk kan vi have ekstra fokus herpå i form af sanseuger, hvor forskellige materialer mærkes, føles, smages og lugtes.
• Vi har sund kost politik, hvilket betyder at vi ikke serverer og børnene ikke medbringer sukkerholdig mad (juletræsfest, fastelavnsfest og andre festlige lejligheder er undtaget).
• Vi snakker med børnene om kostens betydning for kroppen
• Børnene klipper, tegner, farver, hælder vand op og laver perleaktiviteter

Når børn færdes i naturen, giver det energi, styrker motorik og indlæringsevne. Børnenes sanser stimuleres og deres viden om naturen øges. Når de mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever de, hvordan naturen fungerer. På ture ud af huset opdeler vi ofte børnene i mindre grupper. Dette giver os en anderledes mulighed for at følge det enkelte barn samt at prioritere tid til fordybelse og opdagelse når vi færdes i naturen.

Vuggestuen:

Udelivets tilgang:
- Under samlingen taler vi med børnene om vejret, vi finder det rigtige billede der passer til dagens vejr, kigger ud ad vinduet, for at se vejret og periodisk snakker vi om, hvilket udetøj, der passer til vejret.
- Vi synger sange og læser bøger der fortæller om årstiderne.
- Vi giver det enkelte barn mulighed for at mærke og sanse naturen ved at møde barnet, hvor det er. F.eks. Hvordan føles det at gå under træerne i skoven. Hvordan føles det at få sand, vand, mm. på fingrene. Hvordan føles det at hoppe i vandpytter
- Gennem oplevelser og tema er i naturen, viser vi børnene, at naturen er et rum for leg og fantasi. F.eks. Vi stopper op, når børnene bliver optaget af dyr, materialer, køretøjer, vejret mm. og undersøger det sammen med børnene.
- Vi bruger materialer fra naturen i kreative processer – kastanjer, grankogler mm.
- Vi er ude i alt slags vejr, hvor børnene oplever og mærker forskellige vejrforhold på egen krop – Om det er solskin, regn, blæst eller snevejr.

Natur tilgang:
- Vi tager på turer i vores nærområder, besående af legepladsen, eng, stierne, søen, bækken og skoven.
- Vi giver børnene kendskab til dyr, insekter og planter. F.eks. hvem bor under muldvarpeskuddet. Smager på naturens bær, bog og bøgeblade. Kigger på årstidens planter.
- Vi arbejder i temaer ud fra årets gang hvor vi finder vintergækker, samler efterårsblade og kastanjer.
- Vi graver efter regnorme og insekter, som vi tager med hjem og studere og sætter dem efterfølgende ud igen.

Science:
- Vi hører forskellen på at råbe i tunnellerne ift. andre steder.
- Vi snakker om at bladenes farver skifter afhængig af årstiden.
- Vi tæller børnene, ting mm. sammen med børnene.
- Vi laver spil med farver og figurer
- Vi benævner tidlige matematiske begreber. F.eks. mange/stor, tung/let, under/over, kold/varm, tørt/vådt og stor/lille
- Vi laver aktiviteter, hvor børnene afprøver forskelligt materiale. F.eks. sæbebobler, vådt sand kan formes, det kan tørt sand ikke, leger med kartoffelmel/vand.

Børnehaven:

Udelivs tilgang:
• Børnene er ude hver dag
• Børnene mærker kropsligt forskellige vejr fænomener, vinden, temperaturskift, regn, slud, sne, solen der varmer etc.…
• Børnene får mulighed for at skærpe deres sanser i udelivet, blade der rasler og hvirvler i luften, lyden af bækken der risler, regndråber som ringe i vandpytterne, regnen dufter; vi indtager naturen med børnene.
• De voksne som autentiske uderollemodeller, vi er tilgængelige voksne, imødekommer de børn der reagerer ved de store og åbne rum. Vi deltager på lige fod med børnene i udelivets aktiviteter uanset vejr og vind.
• Vi bruger nærmiljøets muligheder for at bruge kroppen: op og ned ad bakker, klatre i træer, udholdenhed på længere ture. Tilegnelse af færdighederne i trafikken/ hvilke fareelementer er der, gå-ven, trafiklys, fodgængerovergang, haj tænder, fortov, ”se sig for”.
• Vi ansporer til børnenes fantasi: bygger huler, bruger naturens materialer i forskellige sammenhænge, pinde til våben, tryllestave, buer og pile
• Vi tager inde livets aktiviteter ud på legepladsen: vandfarver på papir. Stop dans, legoklodser, dyr, klodsmajor spil.
• Vi tilstræber og arbejder kontinuerligt med at legepladsen har små lege og læringsmiljøer der giver mulighed for leg og fordybelse
• Vi bruger naturen som et bevægelseslandskab til motoriske udfoldelse

Natur tilgang:
• I den daglige samling taler vi om vind og vejr, måneder, årstid, vi synger sange om de pågældende årstider, vi kigger ud og taler om vinden der får buske og træer til at veje i vinden. Vi afstemmer samtaleemner omkring temperaturen, vejret og hvilken påklædning vi skal have på.
• Vi benytter os af Økolariets naturvejleder, læring om dyr, levesteder og naturens gang.
• Vi passer på naturen/ vi samler og sorterer affald på ture ud af børnehaven. Vi har fokus på affalds sortering og genanvendelse/ børnene sorterer selv i grøn og sort pose/ fokus på madspild- hellere mange små portioner end en stor og ex. ”smage-portioner”
• Vi giver børnene større frirum i udelivet, prøver at ”trække” os og give lege, konflikter og initiativer mere plads.
• Vi har gennemgående fokus på hvor kommer madvarerne fra, hvor kan man købe dem, hvilke dyr kommer madvarerne fra. Et ex: levende fisk der fanges, tilberedes og spises.
• Vi giver børnene et kendskab til insekter, dyr og planter
• Vi lærer børnene om at kunne tilegne sig et forhold til levende dyr i naturen, hvordan fanger man ex. en mariehøne uden at slå den ihjel.

Science tilgang:
• Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere: hvordan konstruerer man et højt tårn, hvor store klodser skal man bruge.
• Vi taler dagligt om talmængden, tæller børnene, hvor mange år er man selv, de kan visuelt se hvordan et tal ser ud.
• Børnene lærer at kategorisere: tal, form og farver. Kunne sammenligne mange/lidt, koldt/varmt.
• Vi synger om børnenes farver på tøjet.
• Børnene konstruerer: plus-plus brikker, legoklodser til former og figurer.
• Vi vil møde børnene med deres umiddelbare glæde og her og nu aktiviteter, eks ser en skrubtudse og tager den med op og se på den.
• Vi vil give børnene tid, ro muligheder for at undre sig, indsamle, undersøge, bearbejde, erfare, eksperimenter og stille spørgsmål.
• Vi eksperimenterer med naturfænomener vind og vejr, smelter sne, laver vindmøller mm.
• Vi laver forsøg med at måle og veje
• Vi anvender vores kreativitet til når vi bruger materialer fra naturen
• Vi anvender teknologi, hvor børnene får muligheder for at bruge apps til en eksperimenterende og udforskende udvikling. Vi samtaler med børnene om hvordan man sorterer i og er nysgerrige og kritiske over for de digitale tilbud.

Vi har fokus på at styrke børnenes kulturelle viden. I mødet med andre og det der er anderledes skabes mulighed for forståelse og udvikling. Børn har brug for at være sammen med voksne der udfordrer og udvikler dem kulturelt og som skaber rammer for afprøvning af diverse forskellige udtryksformer - lege, fortællinger, sange, tegninger, maler, klippe, rim, remser, gåder og vittigheder. De skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer. Kreative tiltag er gode værktøjer til at styrke barnets sociale og personlige kompetencer. I et kreativt miljø giver vi børnene mulighed for at udforske deres skabertrang, fantasi og i viden i forhold til egen og andres kultur. Vi skaber rum for pædagogiske tiltag og aktiviteter og deler ofte børnene i mindre grupper hvor de kan eksperimentere og udfolde sig kreativt. Vi følger barnets initiativer og fantasi og udfordrer og støtter dem i deres interesse og nysgerrighed for nye oplevelser.

• Vi taler om, pynter op til og fejrer danske traditioner såsom fødselsdag, jul, påske, fastelavn,
• Vi synger sange som passer til hver højtid
• Vi laver jul/fødselsdags- og afskedsgaver sammen med børnene
• Til fastelavn har vi tøndeslagning og sanglege for alle børn
• Påskefrokost holder vi på stuerne hvor vi får dansk påskefrokost og vi får besøg af påskeharen som har påskeæg med. Vi holder traditionel julefrokost på stuerne
• Vi afholder besøgsdag en gang årligt
• Sommerfest i Grønnedalen med fællesspisning
• Juleklip sammen med forældrene hvor der bliver serveret mandariner, æbleskiver og hjemmebagte pebernødder som børnene har bagt
• Julefrokost efter danske traditioner, hvor vi får besøg af julemanden som har en lille godtepose med til børnene
• Afskedsfest for børnene som flytter stuer, institution eller til skole
• Samling på stuerne, hvor vi bl.a. nævne alle børn og voksnes navne på stuen, taler om vejret og synger sange.
• Vi præsenterer børnene for forskellige kreative aktiviteter, hvor vi bl.a. maler, tegner, klipper og klistre. Vi leger med modellervoks, bruger naturens materialer – sand, vand, sten, pinde, blade- forskellige kreative aktiviteter.
• Vi lytter til musik – både til afslapning og bevægelse
• Vi læser højt for børnene, laver bordteater og dukketeater
• Vi får serveret med mad fra mange forskellige lande og prioriterer at spise sammen med børnene mht. at præsentere børnene for dansk bordskik
• Vi taler om forskellige etniske kulturer og tilhørende traditioner
• Vi planlægger forskellige kreative og kulturelle temaer blandt andet efter SMTTE-modellen

Evaluering af det pædagogiske arbejde sker løbende som en naturlig del af hverdagens pædagogiske overvejelser og vurderinger. En mere metodisk refleksion sker ved de enkelte gruppers stuemøder.
Vi anvender smittemodellen i forbindelse med planlægning og afvikling af temaer. Den anvendes også i forbindelse med eventuelle fokuspunkter omhandlende det enkelte barn eller gruppen.
Vi evaluerer temaer og andre forløb ud fra Vækstmodellen.

Faglig feedback:
Vi arbejder målrettet med faglig feedback på både teammøder og afdelingsmøder. Dette med henblik på en kontinuerlig kvalificering af den enkeltes fagpersonlige udvikling og bevidsthed samt kvalificering af samarbejdet i det enkelte team og på tværs af teams. Hermed kvalificerer vi også vores mulighed for at skabe de bedste rammer for barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Supervision:
Vi har mulighed for regelmæssig supervision af ekstern supervisor, hvilket kan benyttes individuelt og i teamsammenhæng med henblik på en kontinuerlig sikring af personalets fagpersonlige udvikling og trivsel. Supervision kan benyttes i situationer hvor personalet har brug for tid til eftertanke og refleksion - at ”læsse af”, ”at få luft” i forbindelse med forskellige arbejdsmæssige udfordringer. Der skabes i supervisionen mulighed for, at den enkelte opnår en større forståelse af og bevidsthed om egne og andres tanker, handlinger og reaktioner – hvilket kan bidrage til en større klarhed, nye perspektiver og dermed også handlemuligheder i forbindelse med at kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljøer.

Åben dør i ledelsen:
Åben dør foregår en gang månedlig, hvor der kan søges sparring på en børnegruppe, forældresamarbejde eller sparring omkring et enkelt barn.