Pædagogiske principper i Grønnedalen
Værdier og menneskesyn har betydning for forståelsen af andre mennesker og de handlinger vi foretager os. Bag enhver pædagogisk handling, ligger der pædagogiske overvejelser. Disse indeholder synet på barnet, dets udvikling og læring.
Pædagogiske principper i Grønnedalen
Børnesyn
• Vi ser børnene som unikke og kompetente og vi anerkender, at hvert barn har sine egne forudsætninger, erfaringer og måder at være i verden på
• Vi tager afsæt i både det enkelte barn og børnefællesskabet, hvor forskellighed betragtes som en styrke og en forudsætning for udvikling og læring
• Vi forstår et barns adfærd som meningsfuld og som udtryk for noget, der opstår i samspillet mellem barnet og dets omgivelser. Det er derfor vores ansvar som voksne at være nysgerrige på barnets perspektiv og løbende justere vores egen tilgang
• Vi arbejder med følelsesregulering fremfor adfærdsregulering. Det betyder, at vi møder barnet med ro, nærvær og tydelig guidning, særligt når barnet er i affekt eller viser tegn på utryghed. Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser og oplevelser og støtter det i at forstå sig selv og andre
• Vi er optaget af kvaliteten i samspillet og tager ansvar for at skabe trygge udviklende relationer, hvor barnet oplever sig set, forstået og mødt/anerkendt
• Vi ser børnene som aktive deltagere i fællesskabet og støtter dem i at indgå i relationer og bidrager til fællesskabet på egne præmisser
• Det er ikke barnet, der er problemet – det er samspillet. Dette har vi som voksne ansvaret for at forstå og udvikle
• I Grønnedalen arbejder vi ud fra, at alle børn har ret til en tryg og betydningsfuld relation til en voksen – en ”Alfred”
Læringsmiljø
Det pædagogiske personale er ansvarlig for at skabe et godt læringsmiljø, hvor trivsel udvikling og læring opstår i samspillet mellem børn og voksne.
I Grønnedalen kendetegnes læringsmiljøet ved, at vi som voksne aktivt justerer os i forhold til børnegruppen og det enkelte barn.
• Vi har en bevidsthed om de voksnes positionering og arbejder med begreberne Fyrtårn og Karavaneføre
• Vi skaber tryghed gennem nærvær, tilgængelighed og forudsigelighed
• Vi tilpasser rammer, tempo og krav, så alle børn kan deltage meningsfuldt
• Vi arbejder med engagement og anerkendelse i samspil med børnene
• Vi har positive og realistiske forventninger til alle børn
• Vi er bevidste om vores rolle som betydningsfulde voksne og reflekterer løbende over egen praksis
• Vi tilpasser læringsmiljøet dynamisk ud fra børnenes behov, deltagelsesmuligheder og fællesskabet
Læring
Vi forstår læring som noget, der opstår i relationer, deltagelse og meningsfulde fællesskaber
• Vi er nysgerrige og undersøgende på hvad der skaber trivsel og læring for børnene
• Vi tilrettelægger læringsforløb, hvor børnene kan fordybe sig over tid
• Vi organiserer dagen fleksibelt, herunder i mindre grupper, når det understøtter deltagelse og ro
• Gennem børnemøder inddrager vi børnenes perspektiver og giver plads til deres initiativer og ideer
• Vi arbejder med før -, under og efter processer, hvor børnene får mulighed for at sætte ord på deres oplevelser
• Vi dokumenterer læring sammen med børnene, så deres stemmer bliver synlige
Vi er opmærksomme på, at børn lærer i forskellige tempi og har brug for forskellige deltagelsesformer.
Vi tilpasser vores praksis, så alle børn får mulighed for at lykkes. Det kan indebære, at barnet tilbydes pauser, justerede krav eller støtte i overgange, så det kan vende tilbage til fællesskabet med overskud.
Arbejdet med læreplanerne
Vi arbejder med de pædagogiske læreplaner som en ramme for at skabe alsidige deltagelsesmuligheder for alle børn.
• Vi tilrettelægger aktiviteter med blik for hele børnegruppen og det enkelte barns deltagelsesmuligheder
• Vi organiserer børn i forskellige fællesskaber afhængigt af behov, relationer og udviklingsmuligheder
• Vi har fokus på, hvordan vi som voksne understøtter børnenes deltagelse og positioner i fællesskabet
Evaluering
Evaluering af det pædagogiske arbejde sker som en naturlig del af hverdagens praksis. Vi anvender Vækstmodellen som et metodisk redskab i diverse mødefora samt anvender elementer herfra i evalueringen sammen med børnene.
Inddragelse og samarbejde med forældrene
Vi ser forældre som de vigtigste samarbejdspartnere i barnets liv.
• Vi arbejder for en fælles forståelse af barnets trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet
• Vi prioriterer den daglige dialog og et tillidsfuldt samarbejde
• Vi er nysgerrige på forældrenes perspektiver og inddrager dem aktivt
• Vi har fokus på tidlig indsats og samarbejder med relevante fagpersoner ved behov
• Vi arbejder ud fra en fælles forståelse, hvor barnet ses i sin kontekst, og hvor samarbejdet
• har fokus på at styrke barnets deltagelse og trivsel
