Den pædagogiske læreplan

Værdier og menneskesyn har betydning for forståelsen af andre mennesker og de handlinger vi foretager os. Bag enhver pædagogisk handling, ligger der pædagogiske overvejelser. Disse indeholder synet på barnet, dets udvikling og læring.

Børnesyn:

• Vi ser børnene som unikke, der hver har deres særlige forudsætninger

• Vi tager afsæt i barnets behov og styrker

• Vi værdsætter forskellighed

• Et barns adfærd er altid et svar på noget, der foregår omkring barnet

• Vi tager afsæt i det enkelte barns måde at tænke, opleve, føle og handle på

• Vi har respekt for barnets særlige måde at være barn på

Læringsmiljø:

Det pædagogiske personale er ansvarlig for at skabe et godt læringsmiljø.
I Grønnedalen er det karakteriseret ved:

• Tryghed, tillid og nærvær

• Tilpassede udviklingssvarende udfordringer

• Engagement og anerkendelse

• Positive forventninger

• Alle voksne i Grønnedalen er rollemodeller, så det er vigtigt at reflektere over egen praksis

Læring:

• Vi er innovative og åbne i forhold til, hvad der skaber trivsel og læring for børnene

• Vi arbejder struktureret med børnenes læring og deler dagligt/ofte børnene op i mindre grupper

• Vi arbejder med temaer, hvor børn og voksne kan fordybe sig i en længere periode

Arbejdet med læring:

Læring sker i forskellige tempi og kræver, at den enkelte får tid til refleksion. Nogle børn har brug for ekstra ro til eftertanke.
Vi er opmærksomme på, at tilbyde vores børn den nødvendige pause, inden de kommer i situationer, der kan være svære at overskue.
En pause kan betyde, at barnet kan komme tilbage og deltage i fællesskabet igen med succes.

Arbejdet med læreplanerne:

Læreplaner skal give børnene rum for leg, læring, trivsel og udvikling.
Vi arbejder med de pædagogiske læreplaner på mange niveauer og ud fra forskellige vinkler.
I vores forståelse af pædagogisk kvalitet, handler det om at tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter så hele børnegruppen tilgodeses bedst muligt.
Det kan medføre, at børnene deltager i en eller flere aktivitetsgrupper, alt afhængigt af hvad det enkelte barn har behov for, eller hvor et barn kan være en god rollemodel for andre børn.

Evaluering:

Evaluering af det pædagogiske arbejde sker som en naturlig del af hverdagens pædagogiske overvejelser og vurderinger.
En mere metodisk refleksion sker ved de enkelte gruppers stuemøder, pædagogmøder og fællesmøder.
Her anvendes Vækstmodellen som redskab.

Beskrivelse af hvordan børn med særlige behov understøttes:

Vi arbejder tæt sammen med forældre til børn, der udover at deltage i institutionens almindelige aktiviteter, har behov for en mere målrettet indsats.
I samarbejde med forældrene finder vi frem til den bedste støtte. Vi samarbejder med PPR, hvor talepædagoger, pædagogisk rådgiver og psykologer er tilknyttet. Desuden har vi en socialfaglig rådgiver tilknyttet institutionen.

Børn har krav på at vokse op i gode daginstitutionsmiljøer med nærværende og følelsesmæssig tilgængelige voksne
• Vi ser børnene som unikke, der hver har deres særlige forudsætninger
• Vi tager afsæt i barnets behov og styrker
• Vi værdsætter forskellighed
• Et barns adfærd er altid et svar på noget, der foregår omkring barnet
• Vi tager afsæt i det enkelte barns måde at tænke, opleve, føle og handle på
• Vi har respekt for barnets særlige måde at være barn på
• Positive forventninger
• Alle skal opleve privilegerede positioner
• Alle voksne i Grønnedalen er rollemodeller, så det er vigtigt at reflektere over egen praksis

Vi forstår dannelse som en proces, hvor den enkelte lærer at tage ansvar- både for sig selv og andre. En proces hvor man forholder sig til sig selv og andre. I kontakten og mødet med andre – opøves kompetencer og forudsætninger for at se sig selv som en del af et større fællesskab. Kvaliteten i samspil og relationer er afgørende i forbindelse med en dannelses proces.
Vores fokus på børneperspektivet er derfor betydningsfuldt. Vi ser barnet som et individ med retten til egne meninger, følelser, tanker og behov hvilket også kendetegner vores måde at indgå i samspil med barnet.
Vi arbejder kontinuerligt med at finde en god balance mellem voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter. Vi har særligt fokus på, at vi som voksne er ansvarlige for at sætte tydelige rammer som tager afsæt i børneperspektivet og hvor børnene har rig mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på indholdet.
Når vi stiller skarpt på dannelse og børneperspektiv:
• Vi møder barnet ligeværdigt og anerkendende – med interesse i og respekt for barnets meninger, handlinger og følelser
• Vi aflæser hvad børnene er optaget af, interesseret i og nysgerrige på og inddrager deres ideer i vores planlægning
• Vi har fokus på procesessen
• Vi giver børnene valgmuligheder
• Vi skaber rum for, at børnene kan gøre sig egne erfaringer - ’woble’ – være på usikker grund og fejle
• Vi møder, respekterer og udfordrer børnene når de i forskellige situationer stiller sig kritiske – spisesituationer, samspil, aktiviteter og lign.
• Vi er tydelige rollemodeller i samspillet med hinanden og børnene
• Vi tilstræber at skabe forudsætninger for, at børnene indgår i et fællesskab hvor de kan øve sig i at vente på tur, udsætte egne behov, tage hensyn til hinanden, ser sig selv som en værdifuld del af fællesskabet, at det enkelte barn tager sin plads i fællesskabet
• Vi har kontinuerlig fokus på udvikling af selvtillid og selvværd

Det er i legen det sker!
Legen har høj prioritet i Grønnedalen. Legen er livsvigtig for børn. Børn kan finde legen frem i alle situationer i hverdagen. De leger ikke for at lære – de leger for at lege. Vi har et kontinuerligt fokus på at finde en god balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns selvorganiserede lege – og er opmærksomme på at de ofte ”flyder sammen” og kan være til glæde, gavn og inspiration for hinanden.
I legen udvikles kreativitet, nysgerrighed, fantasi og robusthed- følelsesmæssig og social udvikling. Her prøves de sociale spilleregler af, ved at afprøve grænser, samarbejde, forhandle, give plads, sige til og fra og gå på kompromis. I legens univers sker dannelse.
Når vi stiller skarpt på leg:
• Vi ser stor værdi i børns spontane og selvorganiserede lege
• Vi er afventende og åbne og giver plads til børnenes egne legeinitiativer
• Vi inspirerer, udfordrer og vejleder med henblik på, at understøtte den enkeltes legeevne og legen
• Vi er opmærksomme på legens udvikling, at alle børn trives i legen og vi støtter børnene med nye legestrategier (ex. ”Må jeg være hunden?” i stedet for ”Må jeg være med”?)
• Vi har fokus på lege praksis og legestemninger med henblik på, at kunne bidrage til/deltage i legen, uden at opløse den og med respekt og forståelse for børnenes legeperspektiv (legen kan miste sin værdi når den styres med et givent formål for læring)
• Vi ser konflikter som en naturlig del af legen der kan være udviklingsskabende
• Vi støtter børnene når de får et ”nej” til leg
• Vi sikrer, at ingen børn bliver systematisk udelukket fra leg
• Vi tilstræber at skabe rum og mulighed for relativ uforstyrret leg

Læring sker i forskellige tempi og kræver, at den enkelte får tid til refleksion. Nogle børn har brug for ekstra ro til eftertanke. Vi er opmærksomme på at tilbyde vores børn den nødvendige pause, inden de kommer i situationer, der kan være svære at overskue. En pause kan betyde, at barnet kan komme tilbage og deltage i fællesskabet igen med succes.
• Vi er innovative og åbne i forhold til, hvad der skaber trivsel og læring for børnene
• Vi arbejder struktureret med børnenes læring og deler dagligt/ofte børnene op i mindre grupper
• Vi arbejder med temaer, hvor børn og voksne kan fordybe sig i en længere periode

Alle børn har ret til og skal have mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Derfor har vi et særligt fokus på, at vores pædagogiske værdier, rammer og tilgange altid tager udgangspunkt i, at det enkelte barn anerkendes som en værdifuld del af et ligeværdigt fællesskab. Det er ikke det enkelte barn der skal tilpasse sig fællesskabet. Det er vores ansvar, at sikre det enkelte barns adgang til børnefællesskabet. Vi er optaget af, hvordan vi på bedst mulig vis inddrager forældre i arbejdet med børnefællesskaber. Dette med henblik på, at formidle viden om, hvor betydningsfuldt det er for børnene, at være en del af et større fællesskab - Forældreinddragelsen kan styrke barnets mulighed for deltagelse.
Når vi stiller skarpt på børnefællesskaber:
• Opbygningen af meningsfulde og udviklende fællesskaber fordrer en kontinuerlig nysgerrig og åben tilgang med udgangspunkt i børnenes interesser, handlinger og intentioner
• Vi har fokus på de forskellige dynamikker, vi italesætter og benævner den enkelte som værende værdifuld i gruppen og tilstræber, at den enkelte føler sig set, hørt, mødt og forstået.
• Vi forstørrer børns forskelligheder, sætter ord på det og benævner barnets sociale færdigheder
• Rutiner, gentagelser og kontinuitet er en stor del af vores hverdag, hvilket giver børnene gode forudsætninger for at kunne tilegne sig færdigheder til de sociale spilleregler i fællesskabet.
• I tilrettelæggelsen af aktiviteter og dagligdag har vi fokus på, at skabe mulighed for, at børnene kan afprøve forskellige positioner i fællesskabet
• Vi har et kontinuerligt fokus på, hvordan vi fysisk skaber de bedste lege-læringsmiljøer med henblik på at styrke børnefællesskaberne
• Vi planlægger dagligdagen med en opmærksomhed på vekselvirkning mellem forpligtende fællesskaber og selvvalgte fællesskaber
• Gennem aktiviteter på tværs af stuerne ex. legegruppe og skoleleg udvides børnenes mulighed for deltagelse i fællesskaber
• Vi er tydelige rollemodeller i samspillet med hinanden og børnene

Det pædagogiske personale er ansvarlig for at skabe et godt læringsmiljø. I Grønnedalen er det karakteriseret ved:
• Tryghed, tillid og nærvær
• Tilpassede udviklingssvarende udfordringer
• Engagement og anerkendelse
• Positive forventninger
• Alle voksne i Grønnedalen er rollemodeller, så det er vigtigt at reflektere over egen praksis

Forældresamarbejdet er essentielt for børnenes trivsel. Vi har stort fokus på et åbent og ærligt samarbejde. Gennem en ressourceorienteret, anerkendende og mentaliserende tilgang, skaber vi et stærkt fundament baseret på tryghed og tillid. I Grønnedalen har vi masser af hjerterum, en god og åben atmosfære og nøgleordene i mødet med familierne er tryghed, tillid, nærvær, tydelighed, rummelighed og respekt. Vores kontakt med forældrene er kendetegnet ved hyppig dialog og høj grad af gensidighed. Barnets trivsel og udvikling, TOPI-vurdering, dialogværktøj, sprogvurderinger drøftes altid med forældrene. I Grønnedalen anvender vi trivselsredskabet TOPI to gange årligt. Vi afholder forældresamtaler ved behov eller som minimum tremåneders samtale, efter udarbejdelse af sprogvurderinger, når barnet er 4 1/2 år og i forbindelse med barnets indmeldelse i skole.
Vi udviser en naturlig interesse i familiens trivsel og rådgiver gerne vedr. opdragelse, udvikling og andet. Indsatser drøftes og forklares, herunder også forældres rolle og betydning, med hensyn til at se og forstå hjemmet som et betydningsfuldt læringsmiljø. Vi styrker forældres viden om og indsigt i hvad barnet kan og er optaget af og hvordan de kan støtte barnets progression i udviklingen. Forældre inviteres til at deltage i dagligdagen sammen med deres barn, med henblik på at styrke vores fælles forståelse for barnets behov, udvikling og trivsel.

I Grønnedalen er vi er opsøgende når vi oplever ustabilt fremmøde og handler aktivt på det. Vi ringer om morgenen og er nysgerrige på hvorfor barnet ikke er kommet, vi går i dialog om even-tuelle udfordringer med at komme afsted og hvordan kan vi etablere stabilt fremmøde.
Vi prioriterer forældresamarbejdet højt og er insisterende, inviterende og vedholdende i forbindelse hermed - også når det er svært.

Børn er forskellige og hver enkel unik. Derfor møder vi barnet anerkendende, ser barnet uden at vurdere det og tilstræber at give barnet følelsen af at det er ok, som det er. Personalet tager barnet alvorligt og viser nærvær og opmærksomhed. Vi tilbyder udfordringer der er tilpasset dets nærmeste udviklingszone, samtidig med at vi opmuntrer, støtter, anviser og motiverer barnet til deltagelse og vedholdenhed. Vi prioriterer at opdele børnene i mindre grupper med øget mulighed for, at skabe optimale læringsrum med fokus på nærvær og fordybelse.
Vi arbejder målrettet med at styrke deltagelsesmuligheder for alle børn – at skabe læringsmiljøer, som sætter alle børn i privilegerede positioner. Vi har i den forbindelse, et skarpt blik på, at der skal være balance mellem krav og kompetencer samt et kontinuerligt fokus på, at vende vores tænkning på hovedet. Dette gør sig både gældende i organisering og vores narrativer om hverdagen og børnene.
Vi mener det er særdeles betydningsfuldt, at alle børn støttes i at blive robuste og stærke mennesker med mod på at møde livets mange udfordringer, tåle nederlag og håndtere frustrationer.
Vi arbejder tæt sammen med forældre til børn, der udover at deltage i institutionens almindelige aktiviteter, har behov for en mere målrettet indsats.
I samarbejde med forældrene finder vi frem til den bedste støtte. Vi samarbejder med TCBU, hvor talepædagoger, ergoterapeuter, pædagogiske rådgivere og psykologer er tilknyttet. Desuden har vi en socialfaglig rådgiver tilknyttet institutionen.
Grønnedalens AKT pædagog og sprogansvarlige pædagoger inddrages i den tidlige indsats. Det kan være i form af observation af en gruppe/enkelt barn, sparring på stuemøde til hele teamet, sparring til primærpædagogen, deltagelse i forældresamtale, på Konsultation, skulder ved skulder i aktiviteter og sparring i Åben dør med ledelsen.
Grønnedalen: Når rammerne er til det planlægger og udfører vi kontinuerlige NUSSA forløb (Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet) for en gruppe på 4-8 børn og to pædagoger. NUSSA er et legetræningsprogram for 3-12 årige børn, som systematiserer og organiserer en legebaseret indsats, med henblik på at opbygge og styrke deres følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer. Gennem glædesfyldt, engageret og struktureret leg, forbedres deres selvindsigt samt evne til at indgå i samspillet med andre.

I Grønnedalen arbejder vi på, at børnene skal klædes på, så de er robuste, forandringsparate og besidder handlemuligheder, når de skal starte i skole.
I arbejdet med børnenes skoleparathed. vægter vi tryghed, mestring og deltagelse i aktiviteter i fællesskaber højt.
Vi tilrettelægger læringsmiljøer hvor børnene oplever tryghed, udfordringer i nærmeste udviklings-zone, faste rytmer og rutiner, samt klare positive forventninger. Vi ønsker at skabe fællesskaber hvor børnene kan udvikle deres relationer samt opdage nye.

At ruste barnet til mødet med skolen, starter ikke først i 5-årsalderen, men sker fra de starter deres daglige dag i Grønnedalen. Det sidste år af barnets børnehavetid, har vi ”Skoleleg”. Her giver vi børnene en følelse af at lege skole og med et særligt fokus på ”De otte kompetenceområder”, hvorfra vi opstiller læringsmiljøer der tager hensyn til det enkelte barn i fællesskabet.
Der arbejdes med et ressourcesyn, der hjælper børnene til at blive opmærksomme på, hvad de er gode til. Børnene lærer at kunne begå sig i fællesskabet, f.eks. at turde sige noget i en forsamling, udskyde deres egne behov og tage imod en kollektiv besked. Børnene oplever hvad det vil sige at være en god ven, at tage ansvar for sig selv og andre –at samarbejde.

Fra januar/februar øger vi samarbejdet med distriktsskolen. Her følger vi et Årshjul, der er skabt i samarbejde mellem skolen og institutionerne i området. Vi besøger skolens bibliotek, hvor der læses højt for børnene. Vi besøger skolens legeplads, mødes med alle kommende skolebørn på naturlegepladsen og vi mødes med de nuværende 0-klasser, som er vores tidligere børnehave-venner. Børnehaveklasselederne besøger os i Grønnedalen, hvor vi sammen laver et kreativt produkt, der kan hænge i vinduet i barnets hjem. Herved kan alle se, at der bor et kommende skolebarn. Besøgende og samarbejdet intensiveres hen over foråret og sommeren, så alle børn har et kendskab til skolen og de voksne de vil møde når de starter i august.

Ramme for skoleleg:
En dag om ugen i tidsrummet 9.00-11.00.
En fælles start, der er ens hver gang. Vi sidder i rundkreds og hilser på hinanden. Børnene præsenterer sig, og det udbygges løbende med fx alder, favorit leg, eller forældres navne. Målet er at børnene bliver opmærksomme på hinanden, og øver sig i at præsentere sig selv foran andre. At forholde sig til sig selv og andre. I rundkredsen taler vi om det emne/fokus der er i skoleleg. Der gør vi gennem forskellige læringsstile og legestemninger, så alle børn oplever at have en privilegeret position.
Frikvarter: Børnene øver i at navigerer rundt i den ”frie” leg, imens pædagogerne iagttager / guider fra sidelinjen. Der øver selv at sige til og fra – byde ind i legen og give plads til hinanden. De lærer at løse mindre konflikter på egen hånd.
Aktivitet – Her indtager en pædagog rollen som ”skolelærer” imens de andre voksne udfylder rollen som ”skole pædagog”. For at forberede børnene på forskellige tilgange og øge deres omstillingsparathed, skiftes pædagogerne til at være ”skolelærer”.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

• Vi har mulighed for at benytte Kvartershuset.
• Vi laver Sct. Hans heksen til AAB’s årlige Sct. Hans fest i Løget.
• Vi har mulighed for at besøge Rema 1000, hvor børnene bliver vist rundt på lageret og hører om arbejdet i en butik med dagligvarer.
• Vi laver hvert år i december måned et juleoptog, hvor turen går gennem hele Løget By. Her hilser vi på de beboere, der kommer ud til os eller vinker fra lejligheden. Turen slutter af med at synge for beboerne på plejehjemmet Lindegården, hvor vi efterfølgende bliver forkælet med pebernødder m.m.
• I samarbejde med præsten i Løget Kirke holdes der i december en børne julegudstjeneste

Et godt børnemiljø fremmer børns mulighed for trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi har et kontinuerligt fokus på det gode børnemiljø og tilstræber at udarbejde kontinuerlige evalueringer og vurderinger set ud fra barnets perspektiv.

Det fysiske børnemiljø:
Stuerne og gangarealer er indrettet med møbler og skillevægge der skaber rum i rummet, med henblik på at give mulighed for ro til fordybelse og relativ uforstyrret leg. Vi har på gangarealer og enkelte rum skabt plads til fysisk udfoldelse (dans, løb, bevægelse, motorikbane, køre på små biler). Vi har gennem både indretning og pædagogik fokus på at sikre et rimeligt støjniveau.
Vi er særligt opmærksomme på god hygiejne med håndvask, rengøring og hyppig udluftning. På badeværelser i vuggestuen, hvor der ikke er mulighed for udluftning, har vi opstillet luftrensere med henblik på at sikre et godt indeklima. I børnehaven er der meget fodkoldt og derfor prioriterer vi i vinterhalvåret at børnene har hjemmesko på.

Det psykiske børnemiljø:

Som tidligere beskrevet tager samspillet mellem børn og voksne i Grønnedalen udgangspunkt i respekt, anerkendelse, forståelse, tolerance samt en nærværende, åben og nysgerrig tilgang til børnene, deres interesser, handlinger og intentioner.
Vi prioriterer at opdele børnene i mindre grupper med øget mulighed for nærvær og fordybelse samt at møde den enkeltes behov. Vi tilstræber at skabe en god og tryg stemning og rammer der bærer præg af struktur og forudsigelighed – samt plads og rum til spontanitet og vild leg. Vi forstørrer børns forskelligheder, benævner sociale færdigheder og forholder os kontinuerligt til børnenes indbyrdes samspil herunder legerelationer, venskaber, børnefælleskaber. Vi er tydelige rollemodeller i samspillet med hinanden og børnene.

Det æstetiske børnemiljø:

Vi tilstræber at indrette og udsmykke vores institution med henblik på at motivere, udfordrer, inspirere til aktiviteter, fysisk udfoldelse, leg, kreativitet og sansemæssige oplevelser.
Det meste af vores legetøj er tilgængeligt så børnene kan nå det eller se det. Vi bestræber os på at sortere det i kasser så det virker indbydende og overskueligt.
Vi udstiller børnenes tegninger, udklip, og billeder af kreative processer. Vi pynter op til de forskellige højtider.