Medicingivning til børn i Grønnedalen

Som udgangspunk giver personalet kun medicin til børn med kroniske lidelser, og til børn med akutte livstruende sygdomme, som er kendte, og hvor medicinen er ordineret af læge

Aftale om medicingivning:

Der skal være en klar instruktion fra forældrene. Medicinen skal være i original emballage med barnets CPR og angivelse af, hvordan medicinen gives. Indlægsseddel skal være intakt. Det gælder både for fast medicin og behovsmedicin.

Forældrene har udfyldt et medicinkort, hvoraf fremgår, at medicinen er lægeordineret og med tydelig anvisning af, hvordan og hvornår og hvor meget der skal gives. Medicinen skal altid opbevares i original emballage.

Ved akutte, livstruende sygdomme udfyldes i samarbejde med forældre et actioncard, som tydelig beskriver, hvordan personalet skal forholde sig. Actioncard udarbejdes i samarbejde med en leder og skal opbevares i det aflåste medicinskab sammen med barnets medicin.

Andre tilfælde:
I særlige tilfælde, hvor børn med længerevarende infektioner har brug for pasning i institutionen, kan det være nødvendigt at give medicin, hvis lægen har ordineret det til et helt nøjagtigt tidspunkt midt på dagen. En leder skal godkende aftalen.

I tilfælde med forbigående infektioner, og hvor der ikke er angivet et nøjagtigt tidspunkt for medicingivning bør medicinen gives hjemme.

Medicinen skal opbevares i et aflåst medicinskab. Medicinskabet står på kontoret. Køleskabsmedicin opbevares i køleskab og uden for børns rækkevidde.

Sammen med barnets medicin opbevares medicinkort og en medicinseddel, hvor personalet efter medicingivning dokumenterer, at barnet har fået medicin. Medicinkort og medicinseddel findes på z-drev i mappen personalehåndbog.

Ved behovsmedicin dokumenteres ligeledes symptomer, der udløste at medicin blev givet. Forældre skal efterfølgende orienteres om, at barnet har fået medicin og hvorfor.

Medicinkort og medicinseddel journaliseres på barnets sag i SBSYS.
Nye medarbejdere på stuen/afdeling skal orienteres og vejledes i at give medicinen korrekt.
Mentoren har ansvar for orienteringen til nye kolleger.